Kompetencer

For at sikre vor kunder den bedst mulige løsning, både funktionelt og økonomisk, har vi siden virksom­hedens etablering fokuseret på at opbygge en bred knowhow omkring både traditionelle og specielle plastmaterialer.

Fokus ligger på specifikke egenskaber og materialernes procesmuligheder og -begrænsninger, samt de specielle krav vores kunder stiller til lige netop deres anvendelse.

Hele organisationen er fokuseret på at sikre et højt kvalitets­niveau, stor kunde­tilfredshed og innovation i alle aspekter for at kunne tilbyde den bedste løsning på ethvert problem.

Klædt på til at rådgive
Mange års brug af vore produkter inden for alle afkroge af industrien, det være sig pneumatik, fødevarer, legetøj, kemikalier, medicin, sanitet, audio og transportbånd, giver mulighed for at rådgive kunderne med hensyn til det optimale materialevalg og emnedesign.

28 ekstrudere
Vi har, gennem målrettede investeringer sikret, at maskinparken på 28 ekstrudere kan forarbejde stort set alle termoplastiske materialer i en bred vifte af dimensioner fra 0,5 til 150 mm.

Vort nuværende produkt­sortiment inkluderer mere end 90 forskellige "grades" fordelt på følgende materialer:

  • Polyamid (PA 11, PA 12 og PA 6)
  • Polyethylen (PE LD, PE HD, EVA og EBA)
  • Polypropylen (PP)
  • Polycarbonat (PC)
  • Acetal (POM)
  • Cellulose (CAB)
  • Fluorpolymerer (PVDF, ETFE, PFA og FEP)
  • Forskellige alloys (TCP)
  • Termoplastisk gummi (TPE)
  • Polyurethane (TPU)
  • Polysylfon

KONSTRUKTION

For at sikre optimal fleksibilitet i den daglige produktion, har vi integreret en veludstyret værktøjs­afdeling, hvis primære opgaver er:

  • daglig vedligeholdelse af ekstruderer og følge­udstyr
  • design og fremstilling af produktionsværktøjer
  • fremstilling af emne­tegninger ved hjælp af CAD-udstyr til brug ved fremstilling af værktøjer, som produktions­tegninger og som rentegninger til kunden

Med værktøjs­afdelingen under samme tag som produktionen, sikres hurtig og effektiv vedlige­holdelse af udstyr, hvorved unødige og langvarige driftstop undgås.

Endvidere reduceres fremstillings­tid af værktøjer, og vi har mulighed for omgående at justere nye og eksisterende værktøjer.

Den brede kompetence i værktøjs­afdelingen har ydermere betydet, at en række ekstruderer er bygget efter eget design.

Herved sikrer vi, at ekstruderne lige netop opfylder de specifikke behov og krav, vi stiller til maskin­parken for at opnå en optimal produktion.

Bearbejdning

Med specielt udviklet udstyr kan vi tilbyde bearbejdning af emner med henblik på afkortning med minimale tolerancer, stansning, formning eller påsætning af fittings.

Har De specielle ønsker, er De velkommen til at kontakte os for at diskutere mulighederne.

Bearbejdningsmuligheder:

  • klipning eller skæring i fastlagte længder
  • klipning eller skæring i vinkel, f.eks. i smig (45º)
    afstikning
  • stansning af profiler
  • formning, f.eks. bøjning, for at passe til specifikke behov
  • varmebehandling for at undgå efterkrymp under senere anvendelse
  • på- eller isætning af udstyr, f.eks. fittings
  • limning

UDVIKLING

Vi tilbyder engagement i alle stadier fra idé til færdigt produkt.

Målet er at simplificere udviklingsprocessen og reducere omkostningerne.

Med Knudsen Extrusion ApS som samarbejdspartner sikres en målrettet udvikling af både prototyper og det færdige emne. Der spares tid og penge, og produktets startfase bliver lettere og hurtigere.

Det vil være en fornøjelse for os at kunne tilbyde Dem vor innovation, engagement og know-how. Dette kan være vores bidrag til Deres næste projekt indenfor ekstruderede emner.

EMBALLAGE

Emballagens formål er at beskytte produktet optimalt under transport, lagring og anvendelse. Emballagen skal samtidig økonomisk stå mål med produktets pris og være i overensstemmelse med nationale og internationale regler for miljø, genanvendelse o.a.

Følgende emballageformer er alle udvalgt med fokus på disse krav, men har De specielle ønsker, er De velkommen til at kontakte os. Så finder vi den optimale løsning til Deres produkter.

Emballage løsninger:

  • Spoler (træ, plast, pap og metal)
  • Bokse
  • Kasser (pap)
  • Scantainer (Papboks placeret på EURO-palle)
  • Folie (plast)
  • Papir

For yderligere informationer om emballagemuligheder henvises til vores datablad for emballage.

 

 

Knudsen extrusion aps
Ny Esbjergvej 5
4720 Præstø
Danmark
Tlf: +45 55 99 15 30

Vores QMS er certificeret af DNV i henhold til
ISO 9001

FØDEVARESTYRELSENS Smileyrapporter